Et stort tillykke skal lyde til Pernille, som i slutningen af februar måned har bestået sin sidste eksamen i ejendomsadministrator-uddannelsen, og dermed kan kalde sig ejendomsadministrator.

Pernille har de sidste par år passet sin skolegang hos Ejendomsforeningen Danmark ved siden af sit fuldtidsarbejde.

I anledningen af Pernilles nye titel havde Dansk Forvaltningsselskab A/S købt en gave til Pernille for det flotte stykke arbejde, mens Pernille fejrede det ved at give kage og frugt til kontoret.