Onsdag den 15. maj 2019 afholdte vi et medarbejderarrangement for de ansatte i Århus.

Dagens aktivitet bestod af et intenst opgør på minigolfbanen på toppen af Bruun’s Galleri. Længe så det ud til at Carsten Brokholm eller Christopher Bruun skulle løbe med sejren, men René Lauritsen ville det anderledes, og endte – meget overraskende – med at tage sejren.

Efter opgøret på minigolfbanen gik turen videre til Restaurant Flammen, hvor maden skulle indtages. Alle de ansatte endte med at få rigeligt med kød, kartofler, sovs og is, og behøvede derfor ikke gå sultne i seng.

Vores medarbejdere i det jyske yder et rigtig stort stykke arbejde og har rigtig travlt i øjeblikket, hvorfor det var godt med lidt social samvær og noget god mad og drikke.