Mandag den 2. januar byder vi velkommen til ATZ Administration, som flytter ind i vores lokaler på Kongelysvej 11 i Gentofte.

ATZ Administration skal være en del af et kontor- og administrationsfællesskab med Dansk Forvaltningsselskab A/S.

ATZ har tre medarbejdere og administrerer 36 ejer- og andelsforeninger, som hovedsageligt er beliggende i Storkøbenhavn.

Med ATZ på vognen udvider vi fællesskabets samlede kompetencer og styrker, og sikrer, at vi dækker bredt indenfor ejendoms- og selskabsadministration.